Praktiske informationer


Indledning

Når du skal til at bygge på din grund er der mange forskellige forhold du skal tage i betragtning.

  • Der skal søges byggetilladelse, der skal etableres strøm til din ejendom, og vand skal tilsluttes.
  • Hvordan får jeg antennesignal og mange andre praktiske ting?
  • Og hvordan er det lige min grund ser ud, hvor lang er den osv.

For at hjælpe dig med at komme igennem alle disse forhold, har vi udarbejdet denne lille vejledning, som vi håber vil besvare dine eventuelle spørgsmål.

Vejledningen omhandler følgende:

1. Principskitser over grundene m.v.

6 stk. principskitser udvisende spildevandsbrønd, stophane for vand, placering af el-, telefon- og fiberkabel samt faskineområde og afløbsbrønd for overfladevand.

2. Offentlige tilladelser

  • A. Byggetilladelse
  • B. Tilladelse til at udføre kloakarbejde
  • C. Udførelse af kloakering

3. Marielyst Vandværk

  • A. Proceduren for at få vand etableret på grunden
  • B. Indmeldelsesblanket til Marielyst Vandværk
  • C. Installationsvejledning for målerbrønd
  • D. Ansøgning om vandstikledning m.m.

4. SEAS/NVE

  • A. Tilslutning til elnettet

5. Marielyst FiberNet

  • A. Tilslutning til Marielyst FiberNet Aps

6. Telefon

  • A.Tilslutning af telefon til fastnet
  • B.Telefon via Fibernet

 

Vejledningen skal opfattes som det den er, nemlig en vejledning og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning, hvor dette må forudsættes nødvendigt.

Vi har med vejledningen bestræbt os på at være så udtømmende som muligt, men vi kan i sagens natur ikke afgive garantier for at forhold vi ikke er herre over, vil kunne påvirke den enkelte grundejers mulighed for at anvende vejledningen.

Marielyst Strandpark Ferieby A/S kan ikke gøres ansvarlig for følgerne af brug af vejledningen, idet omfang der måtte være unøjagtigheder, idet det er bygherrens ansvar at overholde gældende lovgivning og retningslinier.

Vi håber dog at vejledningen vil være en hjælp for dig og dine håndværkere i planlægningen af dit nye hus.


Ad pkt. 1.  Principskitser over grundene m. v.

Der er udarbejdet 6 stk. principskitser (bilag 1-6) til illustration af de 6 grundformer der er i udstykningens etape 1A og 1B, som omfatter grundene syd for søen. Det er på disse principskitser muligt at se hvor spildevandsstik og stophane til vand er placeret. Disse kan være placeret i enten den ene side eller den anden side af grunden, idet disse er etableret parvis (som hovedregel).

Det fremgår endvidere at tracé for  el-, telefon- og antennekabel er placeret i grundens venstre hjørne mod vejen.

Endvidere fremgår placeringen af faskineområde samt afløbsbrønd for overfladevand.

Endelig fremgår grundenes mål. De enkelte principskitser omfatter følgende grunde:

Vi skal erindre om, at huset der skal bygges på grunden skal overholde retningslinierne i "Deklaration om bebyggelse mv. for Marielyst Strandpark Ferieby" og at afsætningen af huset skal ske af en autoriseret landinspektør.

Vi kan i den forbindelse opfordre til at der rettes henvendelse landinspektør Jørgen Hansen, Nykøbing F., telefon 54861300, som qua han er landinspektør for projektet har en del nødvendige oplysninger liggende digitalt til brug for afsætningen.

Der er i området i forbindelse med byggemodningen nedpløjet en del drænledninger ligesom der er beliggende en del gamle dræn. Disse må under ingen omstændigheder beskadiges, og skal i givet fald retableres både af hensyn til din egen grund men også af hensyn til andre grunde der afvandes ved dette dræn.

De nynedlagte dræn er opmålt af landinspektøren, og berører følgende grunde:

Grund nr. 30, 33, 34, 35, 52, 53, 54, 55, 56, 57, 58, 78, 79, 80, 81, 82, 83, 84, 85, 86, 87, 88, 110, 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 127.

Ved henvendelse til vores kontor, kan vi oplyse nærmere om beliggenhed på disse grunde.


Ad pkt. 2. Offentlige tilladelser

A) Byggetilladelse

1) Førend du begynder at bygge på din grund skal du have en byggetilladelse. Du skal benytte blanketten: Bygningsreglement Småhuse 1998, ansøgning/anmeldelse(bilag 7).

B) Tilladelse til at udføre kloakarbejde

1) Der skal hos Guldborgsund Kommune indhentes tilladelse til at udføre kloakarbejde på grunden. Dette gøres af den autoriserede kloakmester der skal forestå kloakeringen på grunden.

C) Udførelse af kloakering

1) Sydfalster Kommune har udarbejdet "Retningslinier for udførelse af kloak- og drænledninger i sommerhusområderne". Hele dokumentet kan ses her. Disse er fortsat gældende i Guldborgsund Kommune.

Vi gengiver her i uddrag relevante afsnit fra disse retningslinier :

”Kloakeringen i Marielyst med undtagelse af Sildestrup og Elkenøre er et almindeligt gravitationssystem, hvor afløbsvandet løber ved egen kraft i ledningerne, der ligger med mere eller mindre fald, og afløbsvandet opdeles i 3 typer som følger:

”Spildevand” er afløb fra alle ejendommens indvendige installationer som toilet, køkken, bad, håndvaske o.l

Afløbet tilsluttes en off. stikledning evt. 1 m. bt. brønd. Ved renovering og nyetableringer sættes en Ø 315 pvc brønd som rensemulighed på ejendommens afløbssystem inden der tilsluttes til stikbrønden.

Af hensyn til at der siver meget grundvand ind i de gamle spildevandsledninger, og at disse skal være tætte kan kommunen til enhver tid forlange, at ejendommen sørger for at afløbsledningerne gøres tætte på en eller anden måde.

”Tagvand” er regnvand fra tage o.l. der enten kan ledes ud på jorden eller føres til en faskine (jf. bilag af faskinemodeller. (bilag 9)

NB: Dette må aldrig tilsluttes spildevandssystemet

”Drænvand” er grundvand fra jordens øvre jordlag (Ca. 1 m.) der kan afledes til en off. Ø 315 brønd med sandfang og vandlås, almindeligvis placeret i skellet ud mod vej mellem 2 grunde, så der kan tilsluttes fra 2 ejendomme.

NB: Dette må aldrig tilsluttes spildevandssystemet

Etablering af drænbrønd og tilslutning af dræn til brønden skal udføres af en autoriseret kloakmester og synes af kommunen.”

 

I Marielyst Strandpark Ferieby betyder det

  • At alt spildevand skal tilsluttes den i udstykningen etablerede spildevandskloakering, til det spildevandsstik der er etableret på den enkelte grund
  • At alt overfladevand (tagvand og drænvand) skal tilsluttes den drænbrønd der er placeret midt på grunden umiddelbart ved siden af skel mod vejen.
  • Det skal præciseres, at tilslutning af overfladevand kun må ske ved anvendelse af faskiner, og at disse faskiner skal placeres mindst 3 meter fra brønden, idet faskinerne ellers ikke vil fungere som det er hensigten. Afløbet fra faskinerne tilsluttes brønden. Faskinerne skal placeres i det områder der er forbeholdt faskiner som vist på principskitserne.
  • Der gøres kraftigt opmærksom på, at alt overfladevand ledes via det etablerede drænsystem ud i søen, for at sikre gennemstrømning i denne. I sagens natur er det derfor meget vigtigt, at retningslinierne for tilslutning overholdes nøje, idet installationer der ikke udføres i overensstemmelse med retningslinierne må påregnes at blive krævet lovliggjort af såvel Sydfalster Kommune som Marielyst Strandpark Ferieby A/S.
  • Kloaksystemet overdrages efter endt byggemodning til Guldborgsund Kommune, som herefter er ejer af disse og varetager vedligeholdelsen heraf.
  • Vi skal opfordre til at faskinerne etableres ved hjælp af regnvandskassetter i PVC.

Eventuelle spørgsmål omkring spildevand eller overflade-/drænvand kan rettes til Guldborgsund Kommune, Teknisk Forvaltning, Ved Hans Raahauge, tlf. 54732023.


Ad pkt. 3. Marielyst Vandværk

A) Proceduren for at få vand etableret på grunden

  1. Proceduren for at få vand etableret på grunden fremgår af  efterfølgende bilag 10 udarbejdet af Marielyst Vandværk. Hent det her (bilag 10).

    De nødvendige bilag kommenteres herunder.

B) Indmeldelse som andelshaver i Marielyst Vandværk.

  1. Det skal anføres, at Marielyst Strandpark Ferieby A/S i forbindelse med byggemodningen og overdragelse af grunden til køber har indbetalt såvel anlægs- som ledningsbidrag. Der skal således alene udfyldes indmeldelsesblanketten med de nødvendige oplysninger.

Blanketten kan downloades her(bilag 11).

C) Etablering af målerbrønd

Der skal anvendes den godkendte model (Marielyst Model). Denne kan bl. a. erhverves hos Brødrene Dahl (Nykøbing F.) Beskrivelse og installationsvejledning kan downloades fra her(bilag 12).

D) Ansøgning om vandstikledning m.m.

Den ansvarlige for VVS installationen( Autoriseret VVS-installatør) udfylder opmålingsskema samt Ansøgning om vandstikledning m.m. Denne kan udfyldes og udprintes på Guldborgsund Kommunes hjemmeside eller downloades fra vores hjemmeside for manuel udfyldelse her (bilag 13).

Ad pkt. 4. SEAS/NVE

  1. Tilslutning til elnettet
Marielyst Strandpark Ferieby A/S har indbetalt tilslutningsafgiften til SEAS/NVE.

Der skal således alene ske tilmelding til SEAS/NVE af dig som ny forbruger forinden der sker endelig tilslutning til elnettet. Denne tilmelding og efterfølgende tilslutning, herunder montering af forbrugsmåler sker ved hjælp af den autoriserede elektriker, som du benytter i forbindelse med dit byggeri.

Alle omkostninger i forbindelse med denne tilslutning er Marielyst Strandpark Ferieby A/S uvedkommende
  1. Der er i forbindelse med byggemodningen nedlagt et tomrør fra SEAS/NVEs fordelerskabe i området og frem til den enkelte ejendom. Tomrøret er rødt og er placeret i den kabeltracé der er etableret. Der er således mulighed for at trække det nødvendige elkabel i dette rør frem til elskabet.

    Kablet skal nedgraves i overensstemmelse med regler i Stærkstrømsbekendtgørelsen og skal overholde respektafstanden på min. 30 cm. til antenne og telefonkabler

Ad pkt. 5. MARIELYST FIBERNET APS

  1. Signalleverancen varetages af Marielyst FiberNet Aps. Tilslutning af den enkelte grund foretages af J.J. Parabol & Alarmservice på vegne af Marielyst FiberNet Aps i de dertil etablerede fordelerskabe, der er placeret i området.

    Selve installationen i det enkelte hus, skal godkendes af J. J. parabol & Alarmservice, for-inden den tages i brug, for at sikre at der til stadighed er optimalt signal til udstykningens brugere. Denne godkendelse afregnes særskilt med J.J. Parabol & Alarmservice.
J.J. Alarm & Parabolservice kan kontaktes på telefon 54 82 88 98.
  1. Der er i forbindelse med byggemodningen nedlagt antennekabel (sort, syd for søen) og fiberkabel (forskellige farver, nord for søen) i den kabeltracé der er etableret. Der er rullet 10 m. kabel op, som er beregnet til indføring i bygningen.

    Det foreslås uanset om der ønsket antenne/fibernet installeret i forbindelse med byggeriet, at føre kablet ind i bygningen, således at der ikke senere skal graves op.
Kablet skal nedgraves til min. 45 cm. og skal overholde respektafstanden på min. 30 cm. til stærkstrømskabler. (se nedenstående tegning/graveinstruks, bilag 14)
  1. For at sikre at du som bruger af Marielyst Fibernet får det bedste resultat, og for at sikre at du kan bruge eksisterende og fremtidige tilbud om internet og IP-telefoni via antennenettet, skal vi opfordre til, at du udfører din installation som stikledningsinstallation, hvilket vil sige at alle stik etableres til et samlet fordelerpunkt i bygningen.

    Ved bebyggelse syd for søen skal installationen i så fald etableres således at der kan etableres returvejssignal.

    Nord for søen anbefales det at trække Cat5e rundt i huset sammen med antennekablet for at sikre internetadgang og evt. IP-TV. Alle antennekabler og Cat5E kabler bør samles i et skab hvor Marielyst Fibernet monterer en fiberboks der kan fordele TV, internet og telefon til hele huset.
Du bør derfor ikke udføre installationen som sløjfeinstallation

Se nedenstående illustration:
Illustration af princip for sløjfeanlæg (bør ikke udføres):
Illustration af stikledningsanlæg (anbefales):

Med hensyn til returvejssignal er kabelnettet opbygget således at frekvensområdet deles i to. Der anvendes et frekvensområde til returvejssignalerne (som bl.a. evt. skal anvendes til internet) og et andet frekvensområde til fremvejen af signalerne. Adskillelsen af de to områder sker i forstærkerne ved hjælp af filtre.

Ved installationen i dit hus, skal vi derfor opfordre til, at det frekvensområde der i daglig tale kaldes Bånd 1 friholdes til returvej. De filtre/fordelere der skal installeres i huset skal således have en overhøring på min. 40 dB mod det frekvensområde der i daglig tale kaldes Bånd 2. Din antennemand ved hvad dette betyder. Alternativt kan du kontakte J.J. Alarm & Parabolservice for besvarelse af spørgsmål, på tlf. 54 82 88 98.

De filtre, fordelere og eventuelle forstærkere skal endvidere være HF-tætte, for at sikre at der ikke opstår unødigt støj i systemet.

Hent bilag 14 her.


Ad pkt. 6. TELEFON

A. Tilslutning af telefon til fastnet
TDC har i forbindelse med byggemodningen nedlagt telefonkabel (orange), som befinder sig i den kabeltracé der er etableret.

Det foreslås uanset om der ønsket telefon installeret i forbindelse med byggeriet, at føre kablet ind i bygningen, således at der ikke senere skal graves op.

Kablet skal nedgraves til min. 45 cm. og skal overholde respektafstanden på min. 30 cm. til stærkstrømskabler.

Tilslutning af telefon kan ske ved henvendelse til TDC eller andre teleselskaber.

Alle udgifter i forbindelse med tilslutning er Marielyst Strandpark Ferieby A/S uvedkommende.

B. Telefon via Fibernet
Da der er lagt fibernet ind i udstykningen er det også muligt at få fastnet telefoni gennem dette. Se mere på www.marielystfibernet.dk.

Marielyst Strandpark Ferieby A/S - Marielyst Strandpark 3 - 4873 Væggerløse - Telefon: 54 16 12 10 - E-mail: info@msferieby.dk