Om udstykningen


Attraktive grunde til ferieboliger beliggende i byzone

Udsigt fra Marielyst Strandpark Center ud over en del af området nord for søen.De sidste 124 attraktive grunde til ferieboliger i Marielyst Strandpark Ferieby er nu til salg! Området er beliggende i et sommerhusområde vest for Marielyst Velkomstcenter. Området er endvidere lokalplanlagt med byzonestatus. Alle grunde er placeret nord for områdets sø, hvilket gør at grundene der nu sælges er placeret ideelt i forhold til solen!. Man afgør selv hvorledes det hus, som man selv opfører – eventuelt via byggefirma – skal indrettes. Der er lavet en deklaration i tilknytning til områdets lokalplan. Denne beskriver mulighederne for bebyggelse. Det vil her fremgå, at området har nogle helt specielle vilkår, som vil kunne tilfredsstille selv de skrappeste krav – her er plads til alle tænkelige ønsker.

Området har ligget ubebygget hen i årevis og er smukt placeret i forhold til Marielyst by og de øvrige sommerhusområder. Marielyst Strandpark Ferieby A/S har sørget for at området er blivet byggemodnet – klar til at man selv kan opføre sit drømmehus og anlægge egen grund. Vi har sørget for at vej og fællesarealer er anlagt. Den gennemgående sø er anlagt i 2004. Vi har lagt stor vægt på, at de enkelte grunde er orienteret bedst muligt i forhold til verdenshjørnerne.

Miljøet i hele området – den enkelte grund – og de store fællesarealer er koordineret i smuk harmoni. Og i projektet indgår centerfaciliteter, som pt. består af en dagligvarebutik på ca. 800 m² (Fakta) og et butikscenter med flere flotte butikker.

Marielyst by er velassorteret med et væld af indkøbsmuligheder med en række detail- og fødevareforretninger - ligesom restaurationer og hoteller blomstrer - som aldrig før. Endvidere tilbyder byen en 18 hullers golfbane, moderne Bowlingcenter, Go-Cartbane, Golf & Fun Park m.m.

Marielyst er ligeledes kendt for de kilometer lange sandstrande, store skove og den i øvrigt dyrerige natur.

Afstanden til Nykøbing F. er ca. 12 kilometer. Byen er en stor handelsby, der har et rigt kulturelt liv ligesom forretningerne er mangfoldige og meget velassorterede. Endvidere er der 12 km. til Gedser, hvorfra man kan tage en smuttur til Hansestaden Rostock.

Grundpriser

Grundene sælges fortrinsvis med et Mariehus opført på grunden, idet det samtidig skal understreges, at det kun er grundene nord for søen, som er til salg. Grundene syd for søen er for længst solgt, og for en stor del allerede nu bebygget. Skulle man ønske at købe en grund for selv at opføre et hus, er dette også muligt. Grundenes priser ligger i så fald i området kr. 245.000 til kr. 295.000.

Udenfor købesummen skal køber afholde indskud til SEAS-NVE Elforsyning, Marielyst Vandværk samt Marielyst Fibernet. Beløbet andrager i alt kr. 41.300,00. Såfremt man ønsker mere end 25 ampere indlagt fra SEAS-NVE bliver tilslutningsafgiften dog større.

Endvidere skal der indbetales et beløb pr. grundejer på kr. 10.000,00. Det samlede beløb for alle grunde – kr. 2.530.000,00 – anvendes til opførelse af et ”fælleshus.

Omkostninger til berigtigelse af grundens køb er inkluderet i prisen. Handlen berigtiges af advokat Flemming Boye fra Advodan Nykøbing Falster. Stempel- og tinglysningsafgift betales af køber.

Praktiske oplysninger

Grundejerforeningen, Marielyst Strandpark Ferieby, er etableret og i fuld drift, og det det kan oplyses, at alle grundejere i Marielyst Strandpark Ferieby er pligtige til at være medlem.  Vedtægter til grundejerforeningen er tillige udarbejdet. Du kan se foreningens hjemmeside her:  www.marielyststrandpark.dk

De huse, som man opfører – eller lader andre opføre for sig – opvarmes individuelt. Man afgør selv energikilden. Området ikke tilknyttet fjernvarme. Man betaler ikke ejendomsværdiskat på en ubebygget grund, og den enkelte grund er i øvrigt ikke selvstændig vurderet. Det vil den først blive, når den er handlet og endeligt udstykket.
 
Det skal understreges, at straks efter at der er opført et hus vil ske væsentlig forøgelse af ejendomsværdien. Vi kender af gode grunde ikke den endelig vurdering, men man bør budgettere i samme størrelsesorden som hele udgiften til opførelse af hus inklusive grundkøb, anlæggelse af grund, indskud til forsyningsselskaber med mere andrager.

Byggemodning

Marielyst Strandpark Ferieby etablerer hele området med vejanlæg, kloakledning, dræn, gadebelysning, sø, tilplantning af fællesarealer med græsarealer, buske, træer med mere. Vejene bliver med grusbelægning, der afsluttes af et lag med små sten. Der etableres gæsteparkeringspladser i området, ligesom der bliver vendepladser for enden af de "blinde" veje.

Som grundkøber skal man indbetale indskuddene til forsyningsselskaberne via os, hvorefter vi koordinerer de praktiske opgaver med at få stikledninger frem til de enkelte ejendomme.

Andre oplysninger


Fibernet

Der etableres tilknytning til Marielyst Fibernet for området. Den løbende abonnementsafgift fremgår af Marielyst Fibernets hjemmeside, som du kan se her:  www.marielystfibernet.dk

Fælleshus 

I forbindelse med etablering af centerdelen øst for udstykningen etableres et fælleshus. Dette fælleshus drives og ejes af grundejerforeningen. Fælleshuset vil først blive opført når der er solgt et tilstrækkeligt antal grunde - forventeligt i 2011.

Pumpestation  

Der er etableret pumpestationer til at regulere vandstanden i søen. Udgiften til at drive denne afholdes over grundejerforeningen.

Postkasser

På sydsiden af søen skal grundejerne selv opsætte postkasser, mens der på nordsiden vil blive opsat postkasser i grupper. Der arbejdes dog på at få ændret status for området, således at man selv kan opsætte postkasse ved sin ejendom.

Renovation

Hver enkelt grundejer indkøber selv skraldespandsstativ og afholder udgiften enkeltvis med Guldborgsund kommune. Renovationsafgiften opkræves særskilt.

Driftsbudget for Grundejerforeningen

Du kan se foreningens seneste regnskab og driftsbudget her:  www.marielyststrandpark.dk

Udgifter til de enkelte grundejere

Udover bidrag til grundejerforeningen - som er beregnet ud fra et vejledende budget - skal man betale ejendomsværdiskat. Ejendommens værdi ansættes af Guldborgsund Kommune. Der er en række andre omkostninger, man skal tage højde for – udover selve forrentningen af den investerede kapital til køb af grund og opførelse af hus – disse udgifter er ikke medtaget i nedennævnte budget.

Budget (med forbehold)

1. Ejendomsskat kr. 3.500,00  
2. Digelag m.m kr. 275,00  
3. Grundejerforening kr. 2.600,00  
       
I alt pr. år kr. 6.375,00  
       
Eller pr. måned kr. 531,25  


Marielyst Strandpark Ferieby A/S - Marielyst Strandpark 3 - 4873 Væggerløse - Telefon: 54 16 12 10 - E-mail: info@msferieby.dk